Eksempler på forskellige læringshaver det er muligt at benytte sig af.

Danmarks-have (Matematik, dansk, geografi, historie, billedkunst, sløjd, Natur & teknik,..)
Størrelsesforhold, få regnet ud hvor stor Danmark kan være hvilket størrelsesforhold
Mærk Danmark af, grav ud, læg sand, lav floderne og søer, lav byerne, specielle kendetegn laves i ler/træ lego m.v.,  Historiske steder markeres og historien sættes ved,
Verdens-have : Lande, bjerge, hovedstæder, flag, kendetegn, historie, fakta,
Grammatik-have
kasus (som vendespil, hop på fliserne, sæt det danske navn og det latinske sammen),
navneord (navne på ting og dyr -)
udsagnsord (gøre-ord, træk et ord og gør det),
tillægsord (følekasse, og sekasse, fortæl til en anden hvad du ser/føler ) ….
Kan bruges i alle sprogfag.

Dyrknings-have (mennesket, biologi, sundhed…)
Små haver eller højbede hvor det tydeligt ses

Naturstier ved skovsøen, i anlæget, Kelds sø og langs med vores egen å
Alfabet-haven (føle, gøre, se, …) Skær bogstaverne ud i træ – og i liggeunderlag. Form bogstaverne med kroppen, lav håndbevægelse til bogstaverne (evt. dansk døvesprogstegn), Hop på bogstaverne.
Drivhus op ad gymnastiksalsvægen
Dyrkning af tomater, agurker og meloner måske vindruer også
Dyrkning af blomster (evt. sommerblomster til salg)

Tal-haven: tal-former skæres ud, så eleven kan føle på formerne og flytte rundt med tallene, kan også benyttes til simpel regning, brøker kan skæres ud i træskiver og deles i dele, praktisk gangetræning med brug af fliserne. Mønstre v. fliser.

Holde regnskab med de små regnskaber vi har på skolen bl.a. indkøb og forbrug af rengøringsmidler, hertil kommer indholdet i de enkelte produkter, syre/base m.v.
Indkøb og forbrug til morgenmad
Udregning og indhentning af tilbud i forbindelse med de enkelte temaforløb.

Vedligeholdelsen af selve skolen, pavillonen og det hvide hus.

Rengøringen: Eleverne deles mellem de voksne der er på skolen.
De voksne har hver deres område de er ansvarlige for rengøringen på.
Den voksne viser og fortæller hvordan og hvor der skal gøres rent.
Arbejdet deles ud imellem alle – også den voksne.
Når det fungerer får en af de større elever ansvaret for rengøringen
Både uddelegering og check – læreren er med i rengøringen

Alfabetet: Alfabetet tegnes på liggeunderlag og klippes/skæres ud,
Bogstaverne formes med kroppen af eleverne to og to
Ord hoppes/staves (rim og rytme, melodi)

Diskussionspunkter / overvejelser ved valg af vores skole

• Hvordan kan jeg være sikker på, at mit barns sociale behov bliver opfyldt ved en så lille skole?

Den almindelige opfattelse i dag er, at et barn bliver asocial hvis ikke det er sammen med mange andre børn i f.eks. skole og børnehave. Forskning viser: Børn der bruger det meste af deres vågne tid sammen med legekammerater, som sjældent er gode rollemodeller, i stedet for forældre i deres tidlige barne- og skoleliv, vil i en alder af ca. 12  år være mere kammerat afhængig, og sådanne optager hellere kammeraternes normer og værdier end forældrenes. Samtidig mistes megen sund mental indstilling, positiv socialisering. Der vil være stort tab af selvværd, optimisme, mandlig identitet, respekt for forældre og kvinder i særdeleshed, og endda også mangel på tillid til kammerater.
Tabet af drengenes mentale tillid er af speciel stor bekymring både hvad faglig-, opførsel- og social formåen angår. Selvom alle ved at drenge er senere udviklet end piger vil vi alligevel have dem til at begynde skolen på samme tid. Massevis af rapporter viser at et stort antal drenge specielt falder helt igennem vores skolesystem, bliver skoletrætte, hyperaktive, urolige…
I en gennemsnitsskole bliver der talt til et barn 3-7min./dag. Dette udvikler ikke sproget ret godt.
Ovenstående fortæller om hvordan det i dag i den almindelige opvækst i Danmark giver vores børn, imens vi ved der bliver lavet specielle skoler med diverse tiltag – (plan B, specialskoler, skoler med fokus på de mange intelligenser osv.) Mange skoler med stor succes, men ingen af dem har hele pakken hvor alle elementerne i et menneskes liv kommer med.
Megen forskning erkender, at vi behøver mere nære voksne, mere varm respons til vore børn. Omsorg og opmærksomhed. Mindre institutionalisering af mindre børn. Dette giver: Bedre karakterer, opførsel, selvtillid, mening og mål for livet, selvstændigt tænkende mennesker der er klar til at deltage i vores samfund. 
Hvis man er færre børn pr. voksen giver det mere tid til den enkelte. De bedste snakke får man ofte hvis man laver noget sammen, og derfor bliver den praktiske del af skoledagen igen her vigtig.

• Hvad med skoleresultaterne når nu så meget af dagen går med praktisk arbejde?

Ifølge bibelen og Ellen White, skal der være en balance mellem studier, arbejde og tjeneste (karakterudvikling) Det at der senere bliver lagt pres på eleverne for at kunne læse, men at de i stedet f.eks. har brug for at kunne læse noget for at kunne lave det de gerne vil, og dermed kommer lysten/behovet meningen med at skulle lære at læse. Det samme gælder naturligvis alle andre fag.
Hvis ikke man har en god begrebsverden er det svært at udtrykke sig, og dette er en anden ting der giver bonus i udforskningen af naturen omkring os, forundringen fremmer lærelysten, den friske luft, motionen. Har vi set en stork nede ved skovsøen, må vi naturligvis hjem og finde ud af om det var en stork, hvor stor er den, hvad spiser den, hvor lever den osv. Her er pludselig både billeder, dansk, matematik, biologi, geografi, historie, motorik ind over – bare ved denne korte illustration.
Denne form for læring skaber selvstændig tænkning, fremme hjernens evne til at huske, øger lysten til at lære osv.

• Hvor kommer karakterbygningen ind i alt dette?

Ved et sådant afbalanceret program, med megen praktisk studie – udvikles den sunde fornuft, sindet bliver afbalanceret. Det at man som stor elev har ”ansvar” for en mindre, gør at man tager ansvaret på sig og bliver mere moden. Den lille ser op til den større, og der udvikler sig ofte et ”søskende” forhold. Det samme er tilfældet i det tidligere nævnte eksempel med rengøringsstrukturen. Eleven får ansvar, skal lære at planlægge og uddelegere arbejdet – præcis som resten af livet kommer til at forme sig, man må kunne arbejde sammen med andre for at få et godt arbejdsliv.

• Men alt dette er helt imod plejer i vores kultur

Tja- men hvad ønsker du for dit barn, hvilken karakter ønsker du udviklet i dit barn. En social eller egoistisk karakter? Vi tror på dette program fordi: 1. Det er baseret på de Bibelske principper 2. Al overdrivelse er skadelig, så derfor går vi ind for lidt af flere undervisningsformer. 3. Programmet er afprøvet og virker i andre dele af verdenen. (Japan, Amerika, England, Sydamerika, Rumænien)

• Hvad siger staten og kommunen til dette?

Skolen underviser stadig klare mål, med planer og resultater – så det er ikke noget problem.

• Vil det ikke overbebyrde lærerne?

Det at alt gøres sammen, og at lærerne hjælper eleverne med at lære at bære ansvar, gør dagligdagen lettere for alle parter. Der kommer en form for ansvar for egen læring ind i dagligdagen. Lærerne trænger lige så meget som eleverne til afbrækket ud i den friske luft, for fortsat at kunne yde den bedste undervisning. Motionen, sund kost og luften vil give de kræfter der skal til for at klare hverdagen.

• Hvad hvis vi mister elever?

Den frygt er blevet gentaget mange gange. Men historien viser at de programmer der følger Guds anvisninger ikke har haft problemer med at skaffe elever tværtimod. Dette betyder ikke at vi skal sætte os ned med hænderne i skødet, men det er heller ikke det konceptet lægger op til. Vi skal gøre hvad vi kan – og så gør Gud resten.
Eksempler på enkle ting der kan gøres.

1. Få hjemmesiden op at køre
2. Være så glad for skolen at man anbefaler den til andre
3. Vise andre hvordan den fungere og hvad vi laver
4. Lade andre mennesker mærke atmosfæren på skolen, og de vil ønske at være en del af det.
5. Gøre mere for andre  (byen, menigheden, forældrene, vennerne)

• Vores tid er for kort, til at vi har tid til alt det praktiske arbejde.

Hvis det var rigtigt har du helt misforstået, fordi det er netop arbejdet der gør indlæringen effektiv, arbejdet gør dig glad, arbejdet giver dig overblik, arbejdet giver dig modenhed osv. Eksperimenter har vist, at hvis hverdagen er afbalanceret er indlæringen størst.

• Vi har ikke så mange faciliteter og erfaring.

Vi har bedre faciliteter end de fleste andre skoler. Vi har en gymnastiksal til fællesarrangementer, vi har et stort udeområde, hvor der både er plane områder og skrånende, vi har dejlige frugttræer, hindbær og hyben. Vi har bålplads, boldbane, legeplads. Vi har haven ved det hvide hus der er lidt beskyttet. Vi har pavillonen, det hvide hus, skolen og kirken. Vi har en asfalteret skolegård. Vi har adgang til Kelds sø og skovsøen. Vi har adgang til boldbanerne. Det er vist kun fantasien der sætter grænser her.

• Skal det arbejde der laves på skolen være betalt arbejde?

Nej – hverken lærere eller elever kommer til at tjene penge direkte på noget af det arbejde de laver, men derfor kan der jo godt laves nogle penge til specielle formål.

• Hvad hvis det er dårligt vejr?

Så er vi heldige at have gymnastiksalen. Der skal sikkert også planlægges større projekter, spilles bold, laves musik, syes gardiner, laves bænke, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab el. lign. Indendørs praktisk arbejde.

• Skal der slet ikke leges?

Jo, klart der skal leges, men det skal ikke være det vigtigste i hverdagen. Ofte vil legen også være sammen med eller i nærheden af en voksen der er i gang med at lege med nogle andre.

• Men alt dette her, var det ikke lavet til gamle dage?

Hvis Bibelen er gammeldags så er konceptet det nok også. Gammeldags eller ikke – det er sat sammen af netop de komponenter som gør børn til hele mennesker. Afprøvet i små bider i Danmark – efterspurgt af mange forskere, ønsket af mange forældre. Nej for os er det den eneste rigtige vej at gå, super moderne passer perfekt ind i den nyeste forskning.

Væsentlige temaer i Adventistkirkens skolefilosofi.

1. Bibelsk funderet.
   Bibelen er grundlaget og målestok for sandheden (udd s. 17)
2. Viden fra Gud.
   At kende Gud, der er kilden til al sand kundskab, giver mennesket mulighed for at udvikle hele sit uddannelsesmæssige potentiale, Bibelen tale om alle aspekter indenfor uddannelse af et menneske (Udd. s.14).
3. Frelse og genskabelse af Guds billede i mennesket.
   Formålet med uddannels, er at genskabe Guds billede i mennesket, at fremme legemets, sindets og sjælens udvikling, at føre mennesket til fuldkommenhed og endelig frelse(Udd. s.16-17). (Chresten Kold)
4. Valgets kraft og viljens magt.
   Det er afgørende vigtigt, at mennesket er frit til selv at vælge, og at al uddannelse respekterer menneskets frie vilje.
5. Karakterudvikling.
   (Dannelse)
   Et af de større temaer i den bibelsk baserede uddannelsesplan for mennesket er karakterudvikling eller karakterdannelse.
6. Tjeneste / omsorg.
   En uselvisk indstilling i arbejdet for andre er et væsentligt tema i uddannelsen af det hele menneske. Vær mod andre som du vil at de skal være imod dig.
7. Harmonisk udvikling.
   Den sande uddannelse er den harmoniske udvikling af de fysiske, psykiske,  
   sociale og åndelige sider af mennesket.
8. Fornøjelser og rekreation
   Den bedste udvikling kan finde sted, når underholdning og fornøjelser minimeres og erstattes af meningsfyldt beskæftigelse eller rekreative aktiviteter som middel til at sikre rekreation, afslapning og sund motion i tæt samarbejde med ansvarlige voksne.
9. Arbejde og praktiske funktioner.
   Et primært uddannelsestema er at sikre oplæring og opdragelse, der både er praktisk, kulturel og akademisk.
10. Sundhedsvaner.
    Sundhed er en betydningsfuld faktor for en vellykket indlæring, derfor bør både skolen, forældre og elever tage sundhedsprincipper alvorligt.
11. Forældreindflydelse.
    Forældres rolle som undervisere overgår alle andres i betydningsfuldhed,  
    forældrene er de første lærere, og hjemmet er den første og vigtigste skole.
12. Lærerindflydelse og karakteristika.
    Seriøst engagerede kristne personer, som er fagligt velkvalificerede, vil være de bedst egnede til at udfylde lærerrollen, og lærere har en meget betydelig
    indflydelse på læringens kvalitet.

Skolens kontonummer er 7428 0002070700, Nordjyske Bank, Østervrå

For internationale betalinger:Nordjyske Bank Hjørringvej 435, 9750 Østervrå
• Tel +45 9895 1144 Fax +45 9895 1944 • Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
• BIC/SWIFT: EBANDK22• Cvr. nr. 30828712 Konto nr. 7428 0002070700